30. oktober 2012
24. oktober 2012
11. oktober 2012
9. oktober 2012
DEBAT: GYMNASIET BLIVER EN UDVIDET FOLKESKOLE
I dag vikarierer den skriftlige artikel for ugens afsnit. Deltag i debatten her eller på Facebook.
Af Mia Greve
Når vi begynder i gymnasiet efter folkeskolen, er vi stadigt dårligere. Specielt i nogle af de allermest grundlæggende fag, dansk og matematik, går det ned ad bakke. Således faldt for eksempel karaktergennemsnittet for matematisk problemregning til 9. klasses afgangseksamen fra 6,7 i 2010 til 5,9 i 2011. I år viser en måling foretaget af OECD, at 17 % af en skoleårgang, forlader folkeskolen uden tilstrækkelige færdigheder i netop matematik, mens 15 % ikke er gode nok til at læse.
Og hvor havner de? Målsætningen om at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, ser ud til at virke. Ørestad Gymnasium var i foråret endnu en gang det mest søgte gymnasium, med 504 ansøgere til et gymnasium, der allerede har langt over 1000 elever.
Ikke, at det er skidt, når så mange unge har mod på en gymnasial uddannelse – tværtimod. Men problemet opstår, når gymnasiet bliver det automatiske valg, uanset om man har kompetencerne.
Når der er så store niveaumæssige forskelle blandt de elever, som optages, risikerer man at trække gymnasiernes faglige niveau ned. Når vi et punkt, hvor det at få 95 % i uddannelse, er vigtigere end at opretholde kvaliteten af netop uddannelsen, så når vi også et punkt hvor vi gør ungdomsuddannelsen utilstrækkelig.
Det kan ikke være gymnasiets problem, at lære dets elever at læse eller regne – det bør være folkeskolens ansvar, at vi i Danmark kan opretholde et højt uddannelsesniveau. Og det er ikke noget vi opnår, ved at sende børn, der ikke kan regne, af sted i gymnasiet.
Vi kan ikke sænke niveauet på gymnasiet. I stedet skal folkeskoleelever motiveres og dygtiggøres. Det tæller ikke som en succes at have 95 % i ungdomsuddannelser, hvis uddannelserne blot fungerer som en udvidet folkeskole.
Først skal der orden på folkeskolen. Dernæst må vi give ungdomsuddannelserne retten til at opretholde kvaliteten og sætte det faglige niveau på den enkelte institution. Det, at gå på gymnasiet, skal igen være en uddannelse, man selv er ansvarlig for, og må leve op til.
Kun på den måde kan vi holde trit med resten af verden.
Af Mia Greve
Når vi begynder i gymnasiet efter folkeskolen, er vi stadigt dårligere. Specielt i nogle af de allermest grundlæggende fag, dansk og matematik, går det ned ad bakke. Således faldt for eksempel karaktergennemsnittet for matematisk problemregning til 9. klasses afgangseksamen fra 6,7 i 2010 til 5,9 i 2011. I år viser en måling foretaget af OECD, at 17 % af en skoleårgang, forlader folkeskolen uden tilstrækkelige færdigheder i netop matematik, mens 15 % ikke er gode nok til at læse.
Og hvor havner de? Målsætningen om at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, ser ud til at virke. Ørestad Gymnasium var i foråret endnu en gang det mest søgte gymnasium, med 504 ansøgere til et gymnasium, der allerede har langt over 1000 elever.
Ikke, at det er skidt, når så mange unge har mod på en gymnasial uddannelse – tværtimod. Men problemet opstår, når gymnasiet bliver det automatiske valg, uanset om man har kompetencerne.
Når der er så store niveaumæssige forskelle blandt de elever, som optages, risikerer man at trække gymnasiernes faglige niveau ned. Når vi et punkt, hvor det at få 95 % i uddannelse, er vigtigere end at opretholde kvaliteten af netop uddannelsen, så når vi også et punkt hvor vi gør ungdomsuddannelsen utilstrækkelig.
Det kan ikke være gymnasiets problem, at lære dets elever at læse eller regne – det bør være folkeskolens ansvar, at vi i Danmark kan opretholde et højt uddannelsesniveau. Og det er ikke noget vi opnår, ved at sende børn, der ikke kan regne, af sted i gymnasiet.
Vi kan ikke sænke niveauet på gymnasiet. I stedet skal folkeskoleelever motiveres og dygtiggøres. Det tæller ikke som en succes at have 95 % i ungdomsuddannelser, hvis uddannelserne blot fungerer som en udvidet folkeskole.
Først skal der orden på folkeskolen. Dernæst må vi give ungdomsuddannelserne retten til at opretholde kvaliteten og sætte det faglige niveau på den enkelte institution. Det, at gå på gymnasiet, skal igen være en uddannelse, man selv er ansvarlig for, og må leve op til.
Kun på den måde kan vi holde trit med resten af verden.
5. oktober 2012
4. oktober 2012
Eleverne er forvirret over kulturdagene
Kulturdagene i år har ændret sig meget fra
sidste år. Eleverne styrer selv hvad de vil lave i de to uger, og alle har
samme fælles overemne. Men har dette gjort kulturdagene mere forvirrende?
Eleverne på
Ørestad har i de sidste uger gået med en uvished om hvad kulturdagene egentlig
drejer sig om i år. Mange har opsnappet, at emnet er fremtid, men hvordan det
skal foregå er ikke alle klar over. Kulturdagene startede allerede for tre uger
siden, hvor en fremtidsforsker holdt oplæg, som blev live-streamet til
klasserne.
Efter skulle
eleverne selv brainstorme idéer til hvilket emne de kunne arbejde med indenfor
fremtid. Forvirringen startede allerede der.
Alle var delt op
på tværs af årgangene i deres studieretning, og havde derfor en forventning om
at de skulle arbejde studieretningsrelateret. Dette var også delvist sandt, men
alle arbejdede med samme "studieretning" nemlig vores profil medie,
kultur og kommunikation. Hele meningen med Kulturdagen er nemlig at sætte
kultur ind i denne profil. Men hvordan skal det gøres? Dette er spørgsmålet,
som er på manges munde lige nu.
Dette har vi fået
Elisabeth Schroll til at svare på. Elisabeth er koordinator på projektet og
lærer på Ørestad.
Hvad skal vi
lave?
”Det er eleverne
og elevernes kreative, innovative evner, der sættes i centrum - det er faktisk
det eneste tidspunkt på året, hvor lærere og elever er helt ligestillede. Jeres
holdninger, input og idéer er lige så gyldige som lærernes, for der er ikke
nogle overordnede lærerplaner, der skal opfyldes.”
Hvorfor er eleverne så forvirrede?
”Indrømmet - vi
har ikke overdænget elever og lærere med info om hvad der skal ske. Dog er der
kommet en masse oplysninger i denne uge både i primetime og på oeg-samlingen -
så mon ikke det gør at folk ikke er så forvirrede længere?”
Det kommer der til at ske:
”Der er workshops
torsdag kl.8-15 og aktionsdag fredag 9-14, hvor de forskellige workshops gør
deres produkter færdige og måske skal ud i byen og vise det frem. Alle rydder
op kl. 14-15 så OEG er klar til at åbne dørene for alle jeres venner og
familier til åbent hus kl. 15-19. Og så er vi forhåbentligt alle varmet godt op
til en fænomenal futuristisk café-aften fra kl. 17-21!”
Men det er ikke
kun lærerne, der skal holde sammen på kulturdagene. Sille, producer på primetime,
skal sammen med andre elever være med i en “producer-workshop”:
”I
producergruppen sørger vi for, at hver enkelt workshop har, hvad de skal bruge
- vi skal finde ud af hvilke workshops, der skal bruge for eksempel et rum med projektor,
måske skal nogle bruge en scene, så er det os der sørger for at de ting bliver
bygget og kan lade sig gøre. Samtidig er det også os, der laver programmet til
åbent hus, hvor og hvornår kan man se de forskellige workshops produkt. Ud over
at holde styr på alle workshops’ene laver vi plakater og foldere til åbent hus.
Det er først
når vi har fået dannet os et overblik torsdag, at vi kan vide hvordan fredagen
ser ud, men vi håber selvfølgelig på, at der kommer så mange som muligt -
særligt fordi skolen har gjort mere ud af det i år”, fortæller Sille.
Abonner på:
Opslag (Atom)