13. december 2012

Ørestads elever har ikke råd til deres studietur



Den søde jul nærmer sig med drastiske skridt og på trods af, at eleverne på Ørestad snart kan holde en velfortjent juleferie, ligger økonomiske problem og ånder dem i nakken, da den anden rate af studieturen for mange skal betales inden 1. januar.

 Af: Laura Rosenvinge

Det er noget af det eleverne glæder sig allermest til i deres gymnasieliv. Nogle vælger endda studieretning på begrundelse af dette. Elevernes famøse studietur.
Det er blevet sådan, at turene går længere og længere væk. For mange er det ikke et problem og bare glædeligt, at man som 17-18 årig får chance for at komme til f.eks. Kina med sine venner.  

Problemet er, at det ikke er alle eleverne, der kan følge med i det høje prisniveau turene er kommet op på. I værste tilfælde gør det, at de får svært ved at følge med i det fælleskab, deres klasser skaber på turen. Studieture, som er til for at gøre eleverne glade og give dem gode oplevelser, er blevet en stressende opsparingsproces, som for nogle ikke kan løses.  

Dette oplever Emil fra 2.N blandt hans klasse:

”Studieturen er alt for dyr. Problemet er, at det virker som om de lærere der arrangerer det, bare er dovne og ikke gider sætte sig ned og arrangere hvad der skal ske. De skriver bare til en rejsemægler og får dem til at ordne det. Det gør, at mange fra min klasse ikke kan se hvordan de skal få råd til at deltage i noget, der er så vigtig en del af éns gymnasietid.”

Men hvordan findes løsningen på dette problem? Skal solidariteten sejre og lade alle være med eller skal gymnasiet lade dem, der ikke kan, blive hjemme?
Ifølge Ørestad skal 85% af en klasse være deltagende i en studietur ellers bliver turen aflyst, men hvad skal de sidste 15% i en klasse så gøre?

Emil:
”Vi har prøvet at få lov til at arrangere det selv, men af forskellige bureaukratiske, teoretiske bøsseregler, kan vi åbenbart ikke få lov til det.”

Men andre steder i landet ser situationen anderledes ud. Dette ses f.eks. på Maya Haupts gymnasium i Næstved. Ude i det landlige Næstved gjorde de det, at hele hendes klasse skrev det beløb, de højest kunne betale, ned anonymt på en seddel. Den seddel med det laveste beløb var prisen studieturen måtte koste. Turen endte derfor med at gå til Berlin, men det er Maya godt tilfreds med.

”Det er bare vigtigt, at alle kan komme med. Vi har bl.a. også holdt et drama-arrangement, hvor vi tog penge for indgang, kaffe og kage. Så fik vi lov til at servere til 3.g’ernes galla og fik penge for det. Der var også nogle, der sidste år holdt et valgarrangement, hvor de havde folk ude til foredrag om valget, og fik penge for indgang og kage. Jeg har også hørt om nogle, der sælger lodsedler for et firma, hvor folk kan vinde ting på.”

Det er altså måder at få alle med på studieturen, så hvorfor er det, at Ørestad ikke gør brug af det? 

OEG Primetime - SRP udlevering

OEG Primetime - Oeg Kys

6. december 2012

Fremgang for elevrådet



Elevrådet stormer frem med 3 gange så mange medlemmer som sidste år, og har hele tiden gang i store og små ting på gymnasiet, hvor de bydes velkommen af elever så vel som ledelse.
Og så sker der måske noget særligt næste år.

Af Mia Greve

Elevrådet har efter flere år i skyggerne bevæget sig frem i lyset. I starten af skoleåret re-lancerede de sig, fik en Facebook-profil, taletid til skolens samlinger, og de er nu et vigtigt led i kommunikationen mellem ledelse og elever.

”I forhold til sidste år, hvor jeg også var formand, der er det gået helt fantastisk,” siger Theodor Kier fra 3.b, elevrådets formand.
Sidste år var de 5-6 medlemmer i Elevrådet, mens de i år er godt og vel 15, heraf mange 1.g’ere, fortæller Theo. Elevrådet har gjort en stor indsats for at være synlige i begyndelsen af året, og det har heldigvis givet pote. Ørestads elever har nu et velfungerende råd at henvende sig til, skulle der være problemer.

Indtil videre er det dog kun småting, som Elevrådet har fået gennemført.
”Der er nogle mindre ting, vi har fået afklaret. Det er ikke nogen større ting, der revolutionerer et eller andet. Men det er nogle små ting, som måske ikke har været ordentligt på plads, eller som eleverne ikke har været klare omkring, hvor vi har været ude og sige til.”
Men nu skal der altså gang i hjulene. En del har formodentlig oplevet at få 50 % fravær for at komme blot få minutter for sent.
”Nu er vi så i gang med at ændre fraværsreglerne, sådan at man kun får 25 % fravær, de første 10 minutter af et modul, hvis man kommer for sent.”
Elevrådet tager sig altså både af de store og små ting, men noget kunne tyde på, at de har en større idé i ærmet.
”Fraværs-tingen, det var jo vores store ting, for der har været meget kritik af fraværet. Men selvfølgelig så håber vi, her i det nye år, at vi får lavet en eller anden stor ændring, muligvis noget med undervisningen, sådan at alle elever de føler, at undervisningen er sjovere.”


Har du et forslag til, hvad Elevrådet bør tage op, kan du skrive til dem på deres Facebook-væg (Oeg Elevråd), sende dem en besked, eller endda sende Theodor en mail (theodor.kier@oegnet.dk).
Du kan foreslå alt, fra et ur i gymnastiksalen (er på vej), til en skolerevolution. Elevrådet er der for eleverne.