23. maj 2012
15. maj 2012
Reportage: Galla 2012
af Mia Greve
I salen er et væld af classy piger i kjoler og faretruende
høje hæle. Salen er rigeligt belyst i aftenens anledning, og rundt omkring
virker folk en anelse mere civiliserede – selv de mest sløve hoveder ser ud til
at have mandet sig op til en butterfly.
Mens folk ankommer spilles let jazz, og snakken går lystigt ved bordene.
Mens folk ankommer spilles let jazz, og snakken går lystigt ved bordene.
I dag synes en særlig stemning at hvile over foyeren, og
komplimenter til flot hår og stilede smykker udveksles på kryds og tværs. Med
det samme det annonceres i højtalerne at 3.g’erne er på vej, bryder folk ud i
klapsalver og en tæt bræmme stimler sammen ved kanten af dansegulvet for at se
festens første omgang af les lanciers.
Dansen er overraskende synkron og smuk– der er vist nogen,
der har øvet sig! – og selv om de dansende guides over højtalerne, tænker man
sig, at det nok er hvad der gør lancieren så brugt. Hvis bare man kan lidt, ser
det godt ud. For folk der har været på efterskole, har dansen i mange tilfælde
også en helt særlig mindeværdi.
Mens næste hold 3.g’ere gør sig i den famøse dans, er en del
af publikum rykket over til baren. Nogle bliver dér, mens andre rykker ud på
gulvet, da der bliver erklæret frit lejde.
Småsnalrede fra en god opvarmning forsøger de fleste forgæves bare at følge rytmen og huske trinene, mens lærerne danser en fornem kvadrille for dem selv. Musikken blandes med latter og det varme lys kaster skær over sceneriet.
Småsnalrede fra en god opvarmning forsøger de fleste forgæves bare at følge rytmen og huske trinene, mens lærerne danser en fornem kvadrille for dem selv. Musikken blandes med latter og det varme lys kaster skær over sceneriet.
Tilslutningen til prisuddelingen er begrænset, men den
markerer overgangen fra galla til fest. Musikken skifter karakter. I rygegården
står røde skrud og på toilettet udøves nødhjælp med frisk make-up og nye
hårnåle.
Bassen kan mærkes i gulvet og garanteret også i stiletter. Meget galla er der ikke tilbage.
Bassen kan mærkes i gulvet og garanteret også i stiletter. Meget galla er der ikke tilbage.
Men det er faktisk okay, at de pumper musik ud af
højtalerne, mener Sofie Juul Buch, 2.d. ”Det formelle er ligesom overstået.”
siger hun og fortsætter med et smil: ”Så nu er det bare klassisk Ørestad.”
Det kan der være noget om. Hvorvidt der er grundet et
usædvanligt pres eller rent og skært uheld, går rygtet i hvert fald at øldispenserne
i baren er gået i stykker, og køen vokser.
På dansegulvet trodser folk pynt og satin for mere løssluppen dans, hvilket dog hurtigt bliver meget varmt. Musikken er godt varieret, og der skiftes jævnligt DJ.
På dansegulvet trodser folk pynt og satin for mere løssluppen dans, hvilket dog hurtigt bliver meget varmt. Musikken er godt varieret, og der skiftes jævnligt DJ.
Alt i alt – fra les lanciers til dyb bas – er årets
gallafest vidst det bedste fra begge verdener.
11. maj 2012
Allan bekræfter: Eleverne får for mange elevtimer
De pædagogiske retningslinjer bliver diskuteret, men
hvad mener kilden til dem egentlig?
Primetime har snakket med Allan, og her er en
gentagelse men også uddybning af det han sagde til morgensamlingen.
Ikke alle elever har forstået fraværsreglerne
Det er ikke alle
elever har forstået fraværsreglernes enkle budskab om at det gælder om at komme
i skole eller er for sent kommet i tanker om at dokumentere sygdom mm.
Administrationen har i flere tilfælde givet advarsler og sanktioner til elever,
der ikke skulle have haft det. Og i øjeblikket er der så stor frustration hos
mange elever over, at lærerne ikke er gode nok til at overholde deres del af de
pædagogiske aftaler.
Eleverne får for mange afleveringer
Koordinationen af
elevtiden har været for dårlig, og mange klasser lider under langt mere elevtid
til skriftlige opgaver pr. uge end hvad der max. i følge de pædagogiske
retningslinjer. Nogle lærere er meget langsomme til at aflevere opgaverne
tilbage til eleverne, således at eleverne skal skrive den næste opgave uden at
have fået den forrige tilbage.
Ingen konsekvens men mere kontrol
Og nu spørger mange
elever, om ikke det skal have en konsekvens. Jeg vil helt utvetydigt give
udtryk for, at det er uacceptabelt, at lærerne ikke overholder de pædagogiske
retningslinjer. Det får de løn for. Vi har haft planlægningsdage, og emnet har
løbende været drøftet på møder, men det har åbenbart ikke været tilstrækkeligt,
så jeg har meddelt lærerne, at ledelsen i det kommende skoleår vil følge op på
og kontrollere, om de pædagogiske aftaler overholdes i de enkelte klasser.
Det skal ikke være en kamp mellem lærer og
elev
Men det er også
vigtigt for mig at understrege, at vi får ikke en god skole med god
undervisning, hvis lærerne og elever står i hver sin lejr og kritiserer
hinanden. God undervisningen kræver dialog, tillidsfuld kommunikation. Det er
vigtigt, at undervisning løbende evalueres, at der afholdes “klassens time” (om
nødvendigt vil lægge det ind i skemaet), at der afholdes møder mellem
klasserepræsentanter og lærerteamet omkring den enkelte klasse, og at elever
føler sig trygge ved at komme til den enkelte lærer, når noget brænder på.
De pædagogiske retningslinjer skal ikke
ændres
Fraværspolitikken og
de pædagogiske retningslinjer skal ikke grundlæggende ændres (måske skal der
foretages et par justeringer), men vi skal gennemføre dem konsekvent. Vi vil
også sætte andre initiativer i gang, der skal hjælpe eleverne med at overholde
deres del af fraværspolitikken og de pædagogiske aftaler: en styrket
mentorordning, integration af skriftlighed med undervisningen, således at en
del af feedbacken fra lærerne kommer mens eleverne skriver, og vi vil styrke
vores studiecamp og udvide vores tilbud til særligt talentfulde og engagerede
elever.
9. maj 2012
8. maj 2012
1. maj 2012
Hjælp til eksamensangst på Ørestad
af Mia Greve
Langt de fleste går
til eksamen med en nervøs sitren i maven. For nogle udvikler nervøsiteten sig
imidlertid til en rigtig angst, der kan gøre det urimeligt svært for den angste
at gå til eksamen og yde sit bedste.
Derfor afholdt gymnasiets studievejledning to kurser i april
måned, hvor elever med eksamensangst kunne komme og få hjælp til at bearbejde
problemet.
”Det er jo ikke noget man bare helbreder på to timer.” Siger
Morten Skourup, medarrangør fra studievejledningen. ”Men vi kan give eleverne
nogle metoder, så de kan begynde at arbejde med det.”
Morten forklarer, hvordan det ofte er en helt ubegrundet
angst, der rammer eleverne. En af metoderne er, at forsøge at se tingene i et
bredere perspektiv.
”Det er selvfølgelig ikke noget man gør midt i en
eksamenssituation. Men man må tage de negative tanker op til overvejelse, og
sortere dem fra, der ikke er sande.”
Det er mest den slags metoder, der er blevet arbejdet med på
kurset. Men der er også blevet talt om, hvorfor man får eksamensangst.
”Der to slags angst – dem, der går op og ikke har læst, og
som ved, at de ikke kan det de skal. Dem kan vi ikke hjælpe. Det er man selv
ansvarlig for. Men elever med eksamensangst går op, og opdager en lille detalje
eller fejl, som de lader køre rundt i hovedet til de ikke kan tænke på andet. Det
kan gøre det urimeligt svært at præstere godt.”
Morten forklarer også, at man må gøre op med alt for høje
forventninger.
”Man skal ikke gå derop og forvente det perfekte. Man må
afstemme ambitioner efter egne evner og det arbejde, man har lagt i.”
Der er ikke planlagt flere kurser mod eksamensangst, men
føler du at du har brug for hjælp, kan du komme til studievejledningen.
Studenterrådgivningen tilbyder også rådgivning med psykiatere, psykologer og
socialrådgivere med psykoterapeutisk efteruddannelse. Dem kan du finde på www.studraadgiv.dk
Går du i 1.g, kan du også forvente at studievejlederne vil komme forbi og sige et par ord til den enkelte klasse inden sommerferien.
Går du i 1.g, kan du også forvente at studievejlederne vil komme forbi og sige et par ord til den enkelte klasse inden sommerferien.
Abonner på:
Opslag (Atom)