SU-forhandlingerne indtil nu

Regeringen vil hente 2 milliarder til statskassen og erhvervslivet ved at skære i SU'en, og på torsdag d. 28. februar er der indbudt til demonstration på Københavns Rådhusplads. Men det kan være svært at finde hoved og hale i, hvem der har sagt hvad og hvornår.
 

 Af Mia Greve

Den 3. januar 2013 udgiver Politiken en artikel. Ingen vil tale i citat til artiklen, men journalisterne bag påstår at have kilder i form af både folketingspolitikere og embedsmænd i Undervisningsministeriet, som fortæller om en kommende reform, hvor intet er helligt når det gælder at få danske unge hurtigere gennem uddannelserne.
Kilderne fortæller at meget peger i retning af en halvering eller ligefrem fjernelse af det ekstra studieår (det 6. SU-år, også kendt som "fjumreåret").

DI og Dansk Erhverv udtaler sig allerede dagen efter positivt om at fjerne det 6. SU-år.
Den 10. januar udtaler Venstres uddannelsesordfører Mads Rørvig sig også til fordel for idéen. "Det skulle fremover gerne være reglen, at de studerende bliver færdige til tiden. At skære i det ekstra SU-år er et økonomisk incitament. Det er en given ting, at det kommer til at virke"

Den 8. februar indrømmer Uddannelsesminister Morten Østergaard, at regeringen har ændret holdning i forhold til SU. De er nu klar til at skære i uddannelsesstøtten, selvom han endnu ikke vil komme med et konkret bud på, hvordan det skal foregå.

Enhedslisten afviser næsten øjeblikkeligt at skære i SU'en.

»Enhedslisten kommer ikke til at lægge stemmer til SU-forringelser. Men vi tror på, at regeringens målsætning om at unge kommer hurtigere igennem uddannelser kan opfyldes uden at skære i SU'en«, siger uddannelsesordfører Rosa Lund.

Den 18. februar sætter regeringen endnu et krav til den kommende reform: som et led i reformen vil regeringen gøre op med, at eksamener er noget, den studerende selv skal melde sig til, og som kan udskydes.

Forslaget lyder, at studerende automatisk vil være tilmeldt eksamener, og at der ingen undskyldning er for at udeblive, med mindre det skyldes for eksempel sygdom.
Enhedslisten er uenig, men Dansk Folkeparti, som ellers tidligere har været imod en reformering af SU-systemet, udtaler sig nu positivt.

Den 19. februar går det løs, og dagen indledes med Statsministerens ugentlige pressemøde. Her mener Thorning-Schmidt ikke, at den reform, som Uddannelsesministeren senere på dagen skal offentliggøre, er et brud på regeringsgrundlaget.

Senere på dagen offentliggør Morten Østergaard altså regeringens forslag til reformering af SU-systemet, kaldet "Bedre igennem uddannelserne".

Her har Universitetsavisen.dk opsummeret otte hovedpunkter:
 

1. Uddannelsesstart senest to år efter adgangsgivende eksamen

Studerende, der påbegynder deres videregående uddannelse senere end 2 år efter deres adgangsgivende eksamen, vil kun modtage SU på deres videregående uddannelse svarende til den normerede studietid. Dermed frafalder det såkaldte 'fjumreår'. Regeringen foreslår samtidig, at reglen om en karakterbonus på 1,08 afskaffes.

2. Hurtigere igennem studierne på de videregående uddannelser

For at sikre, at SU kun gives til studieaktive studerende, må studerende fremover kun være 6 måneder forsinket, før SU-udbetalingen stoppes.

3. Færre barrierer for aktiv studiegennemførelse

Regeringen vil reducere de barrierer, som i dag skaber unødvendige forsinkelser for de studerendes gennemførelse af deres studier, og sikre bedre muligheder for overgange og skift mellem studier.

4. Øgede krav til universiteter om forbedringer i studietiden

Regeringen foreslår, at universiteterne forpligtes til at nedbringe den gennemsnitlige studietid med 3,7 måneder.

5. SU til gymnasiale suppleringskurser

Fremover skal det kun være muligt at modtage SU til gymnasiale suppleringskurser (GSK) på de såkaldte turbokurser, så de unge kommer hurtigere i gang med deres uddannelse. Samtidig afskaffes muligheden for SU til deltagelse i hf- og gymnasieenkeltfag for kursister med gymnasial uddannelse.

6. Højst fem ungdomsuddannelser med SU

Der er i dag ingen begrænsninger på, hvor mange ungdomsuddannelser de unge kan påbegynde eller gennemføre med SU, eller hvor lang en periode, de kan modtage SU til ungdomsuddannelser, sådan som det kendes for de videregående uddannelser. Regeringen vil indføre et loft, så unge højst kan få SU til fem ungdomsuddannelser.

7. Ændret SU til hjemmeboende

Reglerne for SU til alle hjemmeboende, der går på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, ændres, så de studerende får et grundstipendium, der svarer til grundsatsen for børne- og ungeydelsen til 15-17-årige. Ifølge borger.dk ligger den i øjeblikket på 893 kroner per måned.

Ud over grundstipendiet ydes et SU-tillæg til de hjemmeboende, der er afhængigt af forældrenes indkomst.

8. Samme regulering af SU som af overførselsindkomster

Regeringen foreslår, at SU’en i perioden 2016-2023 reguleres med samme procent som de øvrige indkomstoverførsler. Forslaget vil indebære, at de studerende vil få en indkomstfremgang, der er mindre end den ellers ville være, men de studerende – ligesom modtagere af overførselsindkomster – vil opleve, at deres ydelse i gennemsnit over perioden bevarer sin købekraft. 

Fra Universitetsavisen.dk

Den 21. februar afsiger EU en dom, som betyder, at studerende fra andre EU-lande har ret til SU, hvis de tager erhvervsarbejde nogle måneder før studiestart eller har studiejob. Det får Venstre til at trække i land og kræve en fortolkning af dommen, som de hævder, er en "potentiel bombe under hele SU-systemet", før de for alvor vil forhandle med regeringen om en SU-reform.

Venstre er de første til at forhandle med regeringen den 22. februar. Der er generelt en positiv holdning til forhandlingerne. "Vi vil gerne gøre SU'en mere fleksibel, så dem der vil gøre en ekstra indsats på studiet, måske tage et ekstra fag på et semester, bliver honoreret i SU-systemet med en bonus" siger Mads Rørvig (V), og Uddannelsesminister Morten Østergaard er ikke afvisende.

Sættemøderne om SU-reformen fortsætter i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser i dag tirsdag med SU-forligskredsens øvrige partier, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. 

Er du interesseret i de enkelte udtalelser, pjecer og artikler, kan du sende en mail til mia.greve@oegnet.dk

Reportage fra Orienteringsaftenen

Af Mia Greve

Om aftenen torsdag d. 31. januar fyldtes skolen for anden gang den dag med unge mennesker. Orienteringsaftenen trak mange mennesker til – fremtidige elever og deres forældre, og noget tyder på at OEG igen i år får et højt antal ansøgere. 

Allerede i metroen mærker man det. Drenge og piger på 15-16 år, forældre der har taget cykel med og siger ”vi ved jo ikke hvor langt det er fra stationen.”

Da vi nærmer os sidste stop kan man se dem kigge ud ad vinduet, 

”det må være den dér,”

”der står Ørestad Gymnasium på.”

Man smiler med dem og af dem, af deres begejstring for noget, der efterhånden er hverdag.

Skolens egne mediefagselever arbejder på højtryk med Live TV.

Foyeren er overfyldt, og der foregår noget på en storskærm. Over mylderet af mennesker skimter man en digital Amanda Lee Edelstein og Primetimes egen Alexander Panton, der interviewer i et studie i Multisalen. Deres munde bevæger sig, men så langt fra højtalerne overdøves deres stemmer af menneskelig summen. Ser man på trappen, kunne klokken lige så vel være 9.45, et billede af Ørestads elever der skifter mellem klasselokaler. Ved svingdørene hober menneskerne sig op og der er prop, når de nyligt ankomne stopper for at lægge nakken bagover og kigge op.  

Som elev kan man ikke lade være med at slippe en lille kommentar, når folk gang på gang siger til hinanden ”lad os finde elevatoren”, og man smiler til de søde små og mumler noget om, at så skulle de glæde sig til en tur på fjerde sal mandag morgen, og så går der blot et øjeblik, før man igen er væk i mylderet og ikke kan genkende nogen ansigter.

Ved multisalen står Mikkel Østergaard og kigger på medieeleverne, der haster rundt og styrer Live-TV på deres skærme. ”Det slemme er selvfølgelig,” siger han og gør en armbevægelse ud i rummet, ”når der er så mange mennesker her, om der så er pladser nok.”
Mikkel kommer som så mange andre efter Ørestads Medie+ studieretning, men da den er meget søgt, overvejer han også den nye Design-linje. 

For foden af trappen finder jeg Sarah Jehn, som bor i nærheden og som egentligt bare lige skulle se, hvad byggeriet er blevet til. ”Det er meget stort, og der er rigtig mange trapper.” siger hun om sit første indtryk og smiler skævt.
Sarah synes godt om Psykologi-linjen, men hun overvejer også Tårnby Gymnasium. Der går hendes bror, og hendes far har gået der. Desuden har hun hørt et par negative ting om Ørestad - f.eks. Om problemer med IT'en.
"Så jeg har sådan hele tiden tænkt, at her var måske ikke så rart at være - men jeg kan meget godt lide at være her nu" siger hun. Til sidst konkluderer Sarah at Ørestad, "I hvert fald er på anden-, eller førstepladsen, når nu der skal vælges."

Orienteringsaften 2013

AT? Alle tvivler...

AT9 er for 3.gerne lige blevet skudt af sted, 1.gerne er for første gang blevet offer for AT, mens 2.gerne kunne fejre, at de nu er over halvvejs med AT5. Men hvad går AT egentlig ud på?

Primetime har spurgt en lærer, elev og en AT-mester.

”Jeg har været ude for et AT forløb hvor lærerne var forvirret omkring det, at man skal lave en opgave eller vise hvordan man laver den.”

Sådan beskriver Lauge Bundvad et AT-forløb, og han er ikke den eneste, der er forvirret. Flere elever føler, at AT er forvirrende. Det er ikke altid klart for dem, hvorfor de skal have det, og hvad de skal lave under forløbet.

Derfor har Primetime spurgt en elev, en lærer og en AT-vejleder hvad AT er og hvad det skal bruges til:

Note: Det skulle have været endnu en lærer til at svare på spørgsmålene, men vi fik desværre ikke svar. De interviewet person fik at vide du skulle svare på omkring 40 ord. Jacob K. Nielsens respons var: ” 40 ord!? Come on.”

Spørgsmålene	Elev Lauge Bundvad 2.N	Lærer Sylviane Schelde	AT-mesteren Jacob K. Nielsen
Hvad er AT?	AT er en tværfaglig opgave man laver 9 gange i løbet af ens gymnasietid i forskellige fag	AT er et samspil dvs. et samarbejde mellem fagene.	AT er en række tværfaglige projekter, på OEG i alt ni + et kursus i videnskabsteori (tre i 1.g, fire i 2.g og to + kursus i 3.g). To af projekterne er årsprøver (AT3 og AT7), mens AT9 er det eksamensprojekt, 3.g'erne lige er startet på. Det er en tværfaglig disciplin, hvor kravene til elevernes selvstændighed er højere end i de regulære fag. Dertil kommer, at de akademiske krav er højere, fordi disciplinen kræver udfoldet metode- og teoribevidsthed.
Hvad er formålet med AT?	Formålet med at er at eleverne får kendskab til hvordan man går til en opgave/problem som strækker sig over flere fag	Det er, at eleverne lærer at se et problem ud fra flere fags synsvinkler og at reflektere over, hvordan de løser problemet.	De fremgår egentlig ret klart af ministeriets læreplan (stk. 1.2): "Almen studieforberedelse har til formål at udfordre elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans i anvendelsen af faglig viden gennem fagligt samarbejde samt styrke deres evne til på et bredt fagligt og metodisk grundlag og i et fremtidsorienteret perspektiv at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden og deres egen udvikling. Desuden skal almen studieforberedelse styrke elevernes evne til at sammenholde viden og metoder mellem fag og bidrage til at kvalificere deres valg af fag i gymnasiet og deres valg af videregående uddannelse."
Hvilken sammenhæng har AT til videregående uddannelser	Det at man lærer metoder at kende er rigtig vigtigt på en videregående uddannelse, fordi det altid er vigtigt at have en metode (ligesom en formel i Matematik)	Alle videregående uddannelser har et metodefag. For at læse et fag skal man kende dets metode.	AT er studieforberedende qua... 1) den tværfaglighed, der skal kvalificere elevernes valg af videregående uddannelse, 2) selvstændighedskravet, der peger frem mod de studerendes faglige selvforvaltning på universitetsniveau, 3) det metode- og teoriarbejde, der intensiveres gennem AT-arbejdet for at ramme et niveau, der er brugbart på universitetsniveau, hvor netop videnskabsteori og epistemologiske valg spiller en stor rolle.
4. Føler du der er forvirring om, hvad AT er blandt lærerne?	Jeg har været ude for et AT forløb hvor lærerne var lidt forvirret omkring det at man skal lave en opgave eller vise hvordan man laver den. Men vi fik styr på det og det endte med at blive et rigtig godt produkt.	Nej, ikke på OEG. Vi er også en af de skoler, der får de bedste AT resultater til eksamen på landsplan.	Både-og. AT er syv år gammelt og den yngste disciplin i fagrækken. Sammenlign for eksempel med filosofi, der er cirka 2500 år gammel: det er klart, at lærernes fælles metodebevidsthed er mindre velfunderet. På den anden side gør vi en del for at etablere en sammenhæng på tværs af faggrupperne, for eksempel ved at udarbejde en fælles kompetenceplan (højrespalten i jeres AT-studieplaner). Vanskelighederne opstår ofte, hvor der er stor forskel på fagtraditionerne, fx mht udformningen af problemformuleringer.