Elevernes engagement halter på Ørestad Gymnasium. Til fælles diskussioner er der bogstavlig talt pinlig tavshed, og oplægsholdere udefra må ofte presse spørgsmål ud af eleverne. Ifølge lærer på Ørestad Gymnasium, Jacob K. Nielsen, har en stor del af eleverne "hovedet oppe i røven".
Mandag d. 23 september havde 3.g's samfundsfagshold Ræson-arrangement med Clement Kjærsgaard i spidsen som ordstyrer for debatten. Der blev lagt op
til en debat mellem Ørestads elever og oplægsholderne, stjerner indenfor
medieverden, blandt andet Divya Das, vært for TV2, og Miki Mistrati, nyhedsredaktør
for Ekstra Bladet. Desværre var eleverne ikke aktive deltagere i diskussionen, da der som altid kun var få, der meldte sig, når Clement sagde
”Spørgsmål, kommentarer og indlæg. Hvad som helst!”
Der var bogstavelig talt pinlig tavshed, hver eneste
gang Clement lagde ordet ud til eleverne. Mange af dem sad på Facebook, og en
del var faldet i søvn. Debatten på scenen var dog livlig oplægsholderne imellem,
men eleverne var egentlig kun interesserede i at høre Miki Mistrati om, hvorfor
Ekstrabladet mildest talt er så latterlig.
Mangel på engagement fra elevernes side er ikke kun synlig
til arrangementer som dette. Operation Dagsværk udvalget er i år kommet tilbage, efter det sidste år
blev nedlagt, grundet elevdeltagelsen. I år har man
så fundet et alternativ, hvor elever, der ikke vil arbejde, skal i skole, og
man satser fra OD-udvalgets side kun på 200
arbejdende elever i år.
Problemet er tydelig for lærerne.
Jacob K. Nielsen siger: ”Vi har et almindelig kulturproblem
på Ørestad Gymnasium, der handler om den her "slacker adfærd". Det er simpelthen
svært for store dele af vores elevgruppe at tage en diskussion alvorligt og
tage mennesker, der kommer med noget alvorligt, fordi de har hovedet oppe i røven.”
Sylviane Schelde udtaler også: ”Det gælder ikke kun
arrangementer som det med Clement, for det er af samme grund, at folk ikke gider
at engagere sig i OD-dag, møde op til elevrådet og blive klasserepræsentanter. I
det hele taget engagement i det fællesskab, der hedder skolen. ”
Men hvad kan man gøre for at få folk til at engagere sig
mere?
Livestreamning af OEG-samlingen kan ses som et initiativ fra
ledelsens side. OEG-samling har altid været et kaos, hvor eleverne enten ikke
deltog eller snakkede, så det var svært at give en besked ud. Men er
vejen frem at tvinge eleverne til at sidde i deres klasselokale og se på en
skærm? Kan man via livestreaming få eleverne til at deltage i diskussionerne på
skolen, når de paradoksalt nok ikke har mulighed for at deltage i debat foran computerskærmen?
Men kære elever, hvorfor vil i ikke være med i skolens
fællesskab?